<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<!-- generator="wordpress/2.2.3" -->
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	>

<channel>
	<title>Oldetopia</title>
	<link>http://www.oldetopia.dk</link>
	<description>Alderdommen er ikke, hvad den har været ...</description>
	<pubDate>Mon, 26 Jan 2009 08:18:05 +0000</pubDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.2.3</generator>
	<language>en</language>
			<item>
		<title>Oldetopia i radioen</title>
		<link>http://www.oldetopia.dk/oldetopia-i-radioen/</link>
		<comments>http://www.oldetopia.dk/oldetopia-i-radioen/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 26 Nov 2007 14:44:20 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Bente</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Oldetopia i pressen]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.oldetopia.dk/oldetopia-i-radioen/</guid>
		<description><![CDATA[Fredag d. 12. oktober 2007: Udstillingsleder Camilla Mordhorst i P1 formiddag om Oldetopia.
Tirsdag d. 20. november 2007: Udstillingsleder Camilla Mordhorst medvirker i Apropos om alder og udødelighed. 
Søndag d. 9. december 2007: Udstillingsleder Camilla Mordhorst og kunstner Liv Carlé Mortensen fortæller om Oldetopia og 100 lysår i Alletiders historie.

]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Fredag d. 12. oktober 2007: Udstillingsleder Camilla Mordhorst i <a href="http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2007/10/11110556.htm"target="_blank"  onclick="javascript:pageTracker._trackPageview ('/outbound/www.dr.dk');">P1 formiddag</a> om Oldetopia.</p>
<p>Tirsdag d. 20. november 2007: Udstillingsleder Camilla Mordhorst medvirker i <a href="http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2007/11/20161659.htm"target="_blank"  onclick="javascript:pageTracker._trackPageview ('/outbound/www.dr.dk');">Apropos</a> om alder og udødelighed. </p>
<p>Søndag d. 9. december 2007: Udstillingsleder Camilla Mordhorst og kunstner Liv Carlé Mortensen fortæller om Oldetopia og 100 lysår i <a href="http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/"target="_blank"  onclick="javascript:pageTracker._trackPageview ('/outbound/www.dr.dk');">Alletiders historie</a>.</p>
<p><a href="http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2007/11/20161659.htm" onclick="javascript:pageTracker._trackPageview ('/outbound/www.dr.dk');"></a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.oldetopia.dk/oldetopia-i-radioen/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Katalog</title>
		<link>http://www.oldetopia.dk/katalog/</link>
		<comments>http://www.oldetopia.dk/katalog/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 26 Nov 2007 13:58:57 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Bente</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Udgivelser]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.oldetopia.dk/katalog/</guid>
		<description><![CDATA[Oldetopia - en udstilling om alder og aldring

&#160;
&#160;
&#160;
Camilla Mordhorst og Bente Vinge Pedersen (red.)  Grafisk tilrettelæggelse og design: Frk Madsen. Udgiver: Medicinsk Museion, 2007. ISBN 978-87-99127-0-7 
  
Indhold:

Hvorfor en udstilling om alder og aldring, Thomas Söderqvist
Redaktionelt forord
Oldetopia, Camilla Mordhorst
Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere, Bente Klarlund Pedersen
Aldringens molekylærbiologi, Mette [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h2 align="left">Oldetopia - en udstilling om alder og aldring</h2>
<p align="left"><img align="left" width="113" src="http://www.oldetopia.dk/wp-content/katalog1.jpg" height="139" style="width: 113px; height: 139px" /></p>
<p align="left">&nbsp;</p>
<p align="left">&nbsp;</p>
<p align="left">&nbsp;</p>
<p align="left"><em>Camilla Mordhorst og Bente Vinge Pedersen (red.)  </em>Grafisk tilrettelæggelse og design: <em>Frk Madsen. </em>Udgiver: <em>Medicinsk Museion, 2007</em>. ISBN 978-87-99127-0-7 </p>
<h3 align="left">  </h3>
<h3 align="left">Indhold:</h3>
<ul>
<li>Hvorfor en udstilling om alder og aldring, <em>Thomas Söderqvist</em></li>
<li>Redaktionelt forord</li>
<li>Oldetopia, <em>Camilla Mordhorst</em></li>
<li>Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere, <em>Bente Klarlund Pedersen</em></li>
<li>Aldringens molekylærbiologi, <em>Mette Sørensen, Tinna Stevnsner og Vilhelm A. Bohr</em></li>
<li>Om længelevere og det lange liv, <em>Bernard Jeune</em></li>
<li>100 lysår, <em>Liv Carlé Mortensen</em></li>
<li>Alle vil leve længe og ingen kaldes gamle<em>, Lene Otto</em></li>
<li>De Gamles By</li>
<li>At ældes med ynde, <em>Eva Smith</em></li>
</ul>
<p><strong>Kataloget koster 60 kr. og kan købes i åbningstiden på Medicinsk Museion eller ved henvendelse til <a href="mailto:museion@sund.ku.dk">museion@sund.ku.dk</a> /tlf.nr. 35 32 38 00</strong></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.oldetopia.dk/katalog/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Mennesket i centrum</title>
		<link>http://www.oldetopia.dk/mennesket-i-centrum/</link>
		<comments>http://www.oldetopia.dk/mennesket-i-centrum/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 23 Oct 2007 09:48:05 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Alderdommen i medicinhistorien]]></category>

		<category><![CDATA[Historie]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.oldetopia.dk/mennesket-i-centrum/</guid>
		<description><![CDATA[Renæssancens og oplysningstidens syn på kroppen og det lange liv
Renæssance betyder &#8220;genfødsel&#8221;, og betegnelsen dækker over den tidsperiode i Europa, hvor middelalderens katolske enhedskultur gik i opløsning. Det var antikkens tankesæt og idealer, der blev &#8220;genfødt&#8221;. Den europæiske renæssance sættes ofte til perioden ca. 1400-1580, mens den danske renæssance fandt sted i perioden omkring 1536-1650. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h1><img align="left" width="113" src="http://www.oldetopia.dk/wp-content/03_medicinhistoriestor.jpg" height="104" style="width: 113px; height: 104px" />Renæssancens og oplysningstidens syn på kroppen og det lange liv</h1>
<p>Renæssance betyder &#8220;genfødsel&#8221;, og betegnelsen dækker over den tidsperiode i Europa, hvor middelalderens katolske enhedskultur gik i opløsning. Det var antikkens tankesæt og idealer, der blev &#8220;genfødt&#8221;. Den europæiske renæssance sættes ofte til perioden ca. 1400-1580, mens den danske renæssance fandt sted i perioden omkring 1536-1650. Bogtrykkerkunsten blev opfundet i midten af 1400-tallet, og det gav flere mulighed for at stifte bekendtskab med de græske tekster og dermed med antikkens analyserende og observerende tænkemåde. <a href="http://www.oldetopia.dk/mennesket-i-centrum/#more-70" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.oldetopia.dk/mennesket-i-centrum/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Det livslange varmetab - Arven fra Antikken</title>
		<link>http://www.oldetopia.dk/det-livslange-varmetab-arven-fra-antikken/</link>
		<comments>http://www.oldetopia.dk/det-livslange-varmetab-arven-fra-antikken/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 23 Oct 2007 09:30:58 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Alderdommen i medicinhistorien]]></category>

		<category><![CDATA[Historie]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.oldetopia.dk/det-livslange-varmetab-arven-fra-antikken/</guid>
		<description><![CDATA[Den antikke græsk-romerske opfattelse af sygdom og aldring dominerede lægeverdenen i flere tusinde år. De antikke lærde var skarpe iagttagere og gode klinikere, og deres sygdomsopfattelse var baseret på teori, erfaring og iagttagelse. I over 2000 år var antikkens sygdomsopfattelse gældende. Først da man i midten af 1800-tallet opdagede, at cellerne var livets byggesten , gik [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p align="left"><img align="left" width="113" src="http://www.oldetopia.dk/wp-content/03_medicinhistoriestor.jpg" height="104" style="width: 113px; height: 104px" />Den antikke græsk-romerske opfattelse af sygdom og aldring dominerede lægeverdenen i flere tusinde år. De antikke lærde var skarpe iagttagere og gode klinikere, og deres sygdomsopfattelse var baseret på teori, erfaring og iagttagelse. I over 2000 år var antikkens sygdomsopfattelse gældende. Først da man i midten af 1800-tallet opdagede, at cellerne var <a href="http://www.oldetopia.dk/cellen-som-byggesten/">livets byggesten </a>, gik lægerne bort fra den antikke lære. <a href="http://www.oldetopia.dk/det-livslange-varmetab-arven-fra-antikken/#more-68" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.oldetopia.dk/det-livslange-varmetab-arven-fra-antikken/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>1800-tallet: Cellen som byggesten</title>
		<link>http://www.oldetopia.dk/cellen-som-byggesten/</link>
		<comments>http://www.oldetopia.dk/cellen-som-byggesten/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 23 Oct 2007 08:57:31 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Alderdommen i medicinhistorien]]></category>

		<category><![CDATA[Historie]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.oldetopia.dk/cellen-som-byggesten/</guid>
		<description><![CDATA[
I antikken mente de lærde, at livslængden var programmeret fra fødslen: Livslængden afhang af den medfødte mængde varme, mennesket havde, og som efterhånden blev brændt ud. I renæssancen var det en fremherskende tanke, at hver del af kroppen havde sin egen &#8220;livsånd&#8221;, som opretholdt kropsdelens funktion. Man var blevet i stand til at kortlægge makroanatomien og [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h1><img align="left" width="113" src="http://www.oldetopia.dk/wp-content/03_medicinhistoriestor.jpg" height="104" style="width: 113px; height: 104px" /></h1>
<p>I antikken mente de lærde, at livslængden var programmeret fra fødslen: Livslængden afhang af den medfødte mængde varme, mennesket havde, og som efterhånden <a href="http://www.oldetopia.dk/det-livslange-varmetab-arven-fra-antikken/"target="_blank" >blev brændt ud</a>. I renæssancen var det en fremherskende tanke, at hver del af kroppen havde sin egen &#8220;livsånd&#8221;, som opretholdt kropsdelens funktion. Man var blevet i stand til at kortlægge makroanatomien og se, hvordan mennesket så ud under huden, da man var begyndt at dissekere mennesker i stedet for dyr.</p>
<p>I slutningen af 1830&#8242;erne opdagede man, at cellen var livets byggesten. <a href="http://www.oldetopia.dk/cellen-som-byggesten/#more-62" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.oldetopia.dk/cellen-som-byggesten/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Myter om evig ungdom og udødelighed fra de klassiske myter til moderne skønhedskirurgi</title>
		<link>http://www.oldetopia.dk/myter-om-evig-ungdom-og-ud%c3%b8delighed-fra-de-klassiske-myter-til-moderne-sk%c3%b8nhedskirurgi/</link>
		<comments>http://www.oldetopia.dk/myter-om-evig-ungdom-og-ud%c3%b8delighed-fra-de-klassiske-myter-til-moderne-sk%c3%b8nhedskirurgi/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 23 Oct 2007 08:19:03 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Drømmen om et evigt liv]]></category>

		<category><![CDATA[Historie]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.oldetopia.dk/myter-om-evig-ungdom-og-ud%c3%b8delighed-fra-de-klassiske-myter-til-moderne-sk%c3%b8nhedskirurgi/</guid>
		<description><![CDATA[Helten Achilleus
I det antikke Grækenland fortaltes myter om, hvordan mennesket kunne opnå udødelighed. Uddødelighed var ellers noget, der var forbeholdt guderne. Achilleus var søn af kong Peleus og havnymfen Thetis. Han var født dødelig, men hans moder ønskede ham udødelig. Derfor dyppede hun sin nyfødte søn i Styx, - floden der dannede grænsen mellem jorden [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h2><img align="left" width="113" src="http://www.oldetopia.dk/wp-content/02_alchemiststor.jpg" height="109" style="width: 113px; height: 109px" />Helten Achilleus</h2>
<p>I det antikke Grækenland fortaltes myter om, hvordan mennesket kunne opnå udødelighed. Uddødelighed var ellers noget, der var forbeholdt guderne. Achilleus var søn af kong Peleus og havnymfen Thetis. Han var født dødelig, men hans moder ønskede ham udødelig. Derfor dyppede hun sin nyfødte søn i Styx, - floden der dannede grænsen mellem jorden og underverdenen Hades. Styx gjorde Achilleus udødelig, undtaget på hælen, som Thetis havde holdt om, da han dyppede  <a href="http://www.oldetopia.dk/myter-om-evig-ungdom-og-ud%c3%b8delighed-fra-de-klassiske-myter-til-moderne-sk%c3%b8nhedskirurgi/#more-60" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.oldetopia.dk/myter-om-evig-ungdom-og-ud%c3%b8delighed-fra-de-klassiske-myter-til-moderne-sk%c3%b8nhedskirurgi/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>At snyde alderdommen og døden</title>
		<link>http://www.oldetopia.dk/at-snyde-alderdommen-og-d%c3%b8den/</link>
		<comments>http://www.oldetopia.dk/at-snyde-alderdommen-og-d%c3%b8den/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 22 Oct 2007 13:56:27 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Drømmen om et evigt liv]]></category>

		<category><![CDATA[Historie]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.oldetopia.dk/at-snyde-alderdommen-og-d%c3%b8den/</guid>
		<description><![CDATA[I det 20. århundrede skete der en kraftig stigning i menneskets levetid. Samtidig blev foryngelseskirurgien udbredt. Foryngelseskirurgien bestod bl.a. i overskæring af sædkanalerne eller transplantation af testikler fra chimpanser på ældre mænd. Andre argumenterede for nedfrysning af lig i flydende kvælstof som en midlertidig afsked med livet og mulig senere genfødsel. Vi vil i det [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p align="left"><img align="left" width="113" src="http://www.oldetopia.dk/wp-content/02_alchemiststor.jpg" height="109" style="width: 113px; height: 109px" />I det 20. århundrede skete der en kraftig stigning i menneskets levetid. Samtidig blev foryngelseskirurgien udbredt. Foryngelseskirurgien bestod bl.a. i overskæring af sædkanalerne eller transplantation af testikler fra chimpanser på ældre mænd. Andre argumenterede for nedfrysning af lig i flydende kvælstof som en midlertidig afsked med livet og mulig senere genfødsel. Vi vil i det følgende afsnit gå lidt mere i dybden med foryngelseskirurgiens historie, hvad gjorde man dengang for at forynge og bevare kroppen, og hvordan gør man i dag? <a href="http://www.oldetopia.dk/at-snyde-alderdommen-og-d%c3%b8den/#more-54" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.oldetopia.dk/at-snyde-alderdommen-og-d%c3%b8den/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Alkymi og ungdommens kilde</title>
		<link>http://www.oldetopia.dk/alkymi-og-ungdommens-kilde/</link>
		<comments>http://www.oldetopia.dk/alkymi-og-ungdommens-kilde/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 22 Oct 2007 13:26:04 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Drømmen om et evigt liv]]></category>

		<category><![CDATA[Historie]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.oldetopia.dk/alkymi-og-ungdommens-kilde/</guid>
		<description><![CDATA[
I mange århundreder søgte Europas lærde at finde en livseliksir, der kunne forlænge menneskets liv. Tanken om en livseliksir går helt tilbage til Aristoteles i det 4. årh. f. Kr, og den fortsætter helt op til vores moderne tid. Håbet om længere levetid eksisterer endnu den dag i dag.
]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img align="left" width="113" src="http://www.oldetopia.dk/wp-content/02_alchemiststor.jpg" height="109" style="width: 113px; height: 109px" /></p>
<p>I mange århundreder søgte Europas lærde at finde en livseliksir, der kunne forlænge menneskets liv. Tanken om en livseliksir går helt tilbage til Aristoteles i det 4. årh. f. Kr, og den fortsætter helt op til vores moderne tid. Håbet om længere levetid eksisterer endnu den dag i dag.</p>
<p> <a href="http://www.oldetopia.dk/alkymi-og-ungdommens-kilde/#more-48" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.oldetopia.dk/alkymi-og-ungdommens-kilde/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Moralsk kodeks for ældre?</title>
		<link>http://www.oldetopia.dk/moralsk-kodeks-for-%c3%a6ldre/</link>
		<comments>http://www.oldetopia.dk/moralsk-kodeks-for-%c3%a6ldre/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 22 Oct 2007 13:14:37 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Aldring i mentalitetshistorien]]></category>

		<category><![CDATA[Historie]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.oldetopia.dk/moralsk-kodeks-for-%c3%a6ldre/</guid>
		<description><![CDATA[
En 61-årig dansk kvinde blev i 2007 mor for første gang. I Hollywood ses det oftere og oftere at kendte kvinder danner par med en betydelig yngre mænd. Det vækker debat, men hvorfor? Vores levetid bliver længere og længere. Ændrer det på vores opfattelse af, hvornår vi bliver gamle, og hvad vi kan tillade os [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img align="left" width="113" src="http://www.oldetopia.dk/wp-content/01_weddingstor.jpg" height="122" style="width: 113px; height: 122px" /></p>
<p>En 61-årig dansk kvinde blev i 2007 mor for første gang. I Hollywood ses det oftere og oftere at kendte kvinder danner par med en betydelig yngre mænd. Det vækker debat, men hvorfor? Vores levetid bliver længere og længere. Ændrer det på vores opfattelse af, hvornår vi bliver gamle, og hvad vi kan tillade os at gøre, når vi kommer op i årene?</p>
<p> <a href="http://www.oldetopia.dk/moralsk-kodeks-for-%c3%a6ldre/#more-47" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.oldetopia.dk/moralsk-kodeks-for-%c3%a6ldre/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Livsforløbet</title>
		<link>http://www.oldetopia.dk/livshjul-og-trapper/</link>
		<comments>http://www.oldetopia.dk/livshjul-og-trapper/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 22 Oct 2007 13:07:19 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Aldring i mentalitetshistorien]]></category>

		<category><![CDATA[Historie]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.oldetopia.dk/livshjul-og-trapper/</guid>
		<description><![CDATA[Når man arbejder med et emne som alderdom og aldring er det interessant at se på, hvordan man i historien har beskrevet og illustreret livsforløbet. At opdele livet i faser er en måde at forstå livet på. Gennem tiden er livets gang blevet beskrevet på mange forskellige måder. I dette afsnit præsenteres nogle af de [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img align="left" width="113" src="http://www.oldetopia.dk/wp-content/01_weddingstor.jpg" height="122" style="width: 113px; height: 122px" />Når man arbejder med et emne som alderdom og aldring er det interessant at se på, hvordan man i historien har beskrevet og illustreret livsforløbet. At opdele livet i faser er en måde at forstå livet på. Gennem tiden er livets gang blevet beskrevet på mange forskellige måder. I dette afsnit præsenteres nogle af de måder, man i historien har opdelt menneskets aldre og skildret dem i afbildninger. <a href="http://www.oldetopia.dk/livshjul-og-trapper/#more-44" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.oldetopia.dk/livshjul-og-trapper/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
	</channel>
</rss>

