Cellernes DNA-molekyler er vores arvemateriale. De udgør koderne for alle organismens funktioner, men de er skrøbelige og udsatte for mange forskellige påvirkninger, der skaber skader. Forskerne er interesseret i, om og hvordan DNA-skader er ansvarlige for aldringsprocessen. De fokuserer på skadernes årsager og på organismens naturlige evner til at reparere dem.

DNA skader

Ydre faktorer som sollys og forurening kan trænge ind i vores celler og beskadige arvematerialet. Men bare det at trække vejret og omsætte energien fra den mad vi indtager skaber skader i DNAet. Forskerne er blevet opmærksomme på, at de iltningsfremkaldte (oksidative) DNA-skader, som opstår Læs resten »

En stor del af aldringsforskningen beskæftiger sig med aldring på celleniveau. Man undersøger bl.a. om der er en sammenhæng mellem celledeling og aldring. Forskningen foregår i laboratorier, hvor man udnytter man, at celler er som små organismer, der kan dele sig, hvis de får det rette medium at vokse i. Det er for eksempel hudceller fra mennesker meget velegnede til. Ved at kigge Læs resten »

At fejre sin 115 års fødselsdag er meget sjældent, men der findes nogle mennesker lever ekstremt længe. De såkaldte længelevere (på engelsk kaldes de supercentenarians) tiltrækker forskernes opmærksomhed. Man undersøger, om disse længelevere har noget tilfælles.

Verdens ældste

Jeanne Calment (1875-1997) er sandsynligvis den person i verden, der har levet længst. Hun døde i en alder af 122 år, 5 måneder og 14 dage i Arles i Sydfrankrig. Modsat de mange andre der har påberåbt sig en endnu højere alder, har Jeanne Calments alder kunnet dokumenteres. Det har været muligt at følge hendes liv i offentlige papirer: Fra dåbsattest til vielsesattest, Læs resten »

Gener

Et af resultaterne fra tvillingestudierne[link til afsnit om tvillingestudier] er, at enæggede tvillinger ikke dør på samme tid. Der er i gennemsnit flere år til forskel, men der er en sammenhæng. For tveæggede tvillinger er der kun en meget lille sammenhæng, hvilket tyder på, at genetiske faktorer har en vis indflydelse på vores livslængde. I undersøgelsen viste genetiske faktorer sig at bestemme ca. 25 % af forskellene i levealder. Tilsvarende forsøg med Læs resten »

Den menneskelige krop har behov for at blive brugt. På forskellige institutter for idræt og medicin i Danmark forskes der i, hvilken betydning træning har for ældres funktionsevne. Forsøg med inaktivitet med unge, sunde studerende har vist, at disse blev svært afkræftede af en enkelt uge uden fysisk aktivitet. Efterfølgende havde de problemer med stofskiftet og havde brug for 3-4 ugers rekreation. Når inaktivitet har så voldsomme følger for raske unge mennesker, må det også have skadelige konsekvenser for gamle mennesker, hvis fysiske kapacitet er reduceret. Spørgsmålet er, om man kan udskyde eller forhindre at kroppens funktionsevnes svækkes med alderen.

Kroppens forfald

I 1994 blev der foretaget en undersøgelse af danskernes Læs resten »

Selvom aldringsprocessen rammer os alle, udvikles den forskelligt hos det enkelte individ. Det skyldes, at aldringsprocessen er påvirket dels vores gener og dels af de miljømæssige faktorer, vi udsættes for gennem livet. Men forskerne ved ikke, om den forskellige måde vi ældes på fortrinsvis skyldes arv eller miljø.

Tvillingestudier

En omfattende medicinsk forskning tager udgangspunkt i studier af tvillinger. Dette forskningsområde er bl.a. interesseret i at undersøge, i hvor høj grad livslængde, sygdom og Læs resten »

Med alderen svækkes ens fysiske evner. Undersøgelser har vist, at der sker en reduktion i den fysiske kapacitet i størrelsesordenen en halv til en procent pr. år efter 30-års alderen afhængigt af, hvilket organsystem eller hvilken fysiologisk funktion, der betragtes.

Biologisk aldring

Forskerne skelner mellem to typer af biologisk aldersforandring: de aldersbetingede (endogene) forandringer og de aldersrelaterede (eksogene) Læs resten »

Aldringsforskningen beskæftiger sig blandt andet med studiet af menneskers dødelighed.
Her forsøger forskerne at afdække generelle tendenser ved at studere store grupper af mennesker og fx undersøge dødsrisikoen pr. år for forskellige aldre.

Gompertz’ lov

Den britiske forskningsstatistiker Benjamin Gompertz (1779-1865) observerede, at risikoen Læs resten »

Vores levetid øges, mens fødselshyppigheden falder. Noget tyder på, at verdens befolkning i løbet af dette århundrede vil komme til at bestå af flere ældre end børn og unge. De samfundsmæssige konsekvenser af denne demografiske udvikling diskuteres overalt i verden.

FN har lavet en rapport om den forventede udvikling i befolkningssammensætningen: World Population Ageing 1950-2050

Læs resten »